Skal du have bygget et nyt hus, bygge om eller bygge til, så skal du være opmærksom på, at det i de fleste tilfælde kræver en byggetilladelse. Det kan for eksempel være, at du vil bygge udestue, drivhus, skur, terrasse, carport eller et ekstra badeværelse.
For at du kan få det, skal du have udarbejdet en byggeansøgning, som skal sendes til kommunen. Det er dog langt fra alle, der ved, eller er sikre på, hvad denne ansøgning skal indeholde. Det er dog altafgørende, at byggeansøgningen er udført korrekt, da det ellers kan tage længere tid at få en byggetilladelse til byggeriet, og det kan vi hos AJ Bygconsult hjælpe med.
Vi har i over 20 år rådgivet kunder i blandt andet Odense, Svendborg, Nyborg og på Langeland i forbindelse med deres byggeansøgning til kommunen, og vi står naturligvis også klar til at rådgive dig.
At få tilladelse til at opføre et nyt hus er noget mere kompliceret i dag, end det tidligere har været. Der er nemlig rigtig mange spørgsmål og krav fra myndighedernes side af, som du skal forholde dig til. Hos AJ Bygconsult er vi altid opdateret med de nyeste lovgivninger og regler, og vi ved præcis, hvad en byggeansøgning skal indeholde. Så hvorfor ikke lade os hjælpe dig og give rådgivning til din byggeansøgning?
Vi sikrer, at din byggeansøgning kommer til at indeholde alt det vigtige materiale, som den skal. Det dækker blandt andet over:
Nogle gange skal dit byggearbejde anmeldes til kommunen, inden du går i gang med dit projekt, og andre gange er det ikke nødvendigt. Det kommer meget an på byggeriets størrelse, og hvilke ændringer du har planer om at foretage. Hvis du ikke har ansøgt om en byggetilladelse, og det viser sig, at dit byggeri kræver en tilladelse, så kan du risikere at få en bøde, men i så fald slipper du billigt. I værste fald kan du nemlig være nødt til at rive hele bygningen ned igen.
Det er derfor altid en god ide at undersøge, hvornår man skal søge om en byggetilladelse. Overordnet set gælder reglen, at det kræver en byggetilladelse, hvis du ønsker at øge det areal, som bruges til beboelse. Det betyder, at du skal have en byggetilladelse, uanset om du skal bygge et helt nyt hus, en tilbygning, eller om du bare skal have bygget et ekstra badeværelse i boligen.
Du skal søge om byggetilladelse, hvis du for eksempel skal:
Skal du have foretaget andre mindre forandringer, ombygninger eller byggerier, som ikke indebærer, at du skal udvide dit boligareal, eller som ikke er en væsentlig ændring i anvendelsen af boligen, så kan du godt gå i gang med byggeriet uden en byggetilladelse. Det gælder dog altid, uanset hvilken type byggeopgave der er tale om, at byggeriet altid skal overholde det gældende bygningsreglement og den pågældende lokalplan.
Hvornår du helt lavpraktisk skal søge om en byggetilladelse afhænger af, hvornår dit byggeprojekt skal finde sted. Det er dog meget vigtigt, at du ikke går i gang med byggeriet, før du har fået din byggetilladelse af kommunen.
Uanset hvad kan det dog være en rigtig god ide at søge om byggetilladelsen i god tid. Sagsbehandlingstiden kan nemlig være forskellig fra kommune til kommune, og den kan ligge på alt lige fra et par dage til flere måneder.
Kommunen har ret til at opkræve et gebyr i forbindelse med sagsbehandlingen af byggetilladelsen, og det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte prisen. Prisen på en byggetilladelse kan derfor variere alt afhængigt af, hvilken kommune du søger tilladelse i.
Nogle kommuner tager en timepris for sagsbehandlingstiden, mens andre tager en fast pris. Typisk ligger timeprisen hos kommunen på mellem kr. 300,- og 800,-, mens den faste pris som regel ligger på kr. 900,- og 1200,-. Hvis du vil finde den konkrete pris i din kommune, kan du finde den inde på kommunens hjemmeside.
Står du over for et byggeri, som kræver en byggetilladelse, eller som du er i tvivl om, hvorvidt kræver en byggetilladelse, så står vi hos AJ Bygconsult klar til at hjælpe dig.
Det gælder også, hvis vi skal hjælpe dig videre med din byggeansøgning, fordi du er stødt på problemer undervejs i forbindelse med ansøgningen, eller hvis du blot har brug for vores mangeårige ekspertise til at sikre, at ansøgningen er korrekt.
Vi besvarer desuden gerne de spørgsmål, du måtte have omkring selve ansøgningen, eller omkring hvorvidt vi kan hjælpe dig i lige netop din situation. Ønsker du at høre mere om reglerne i forbindelse med byggeri og byggetilladelse, så er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte os.
Jessens Mole 11
5700 Svendborg
+45 25 13 32 18
aj@ajbygconsult.dk
CVR nr. 4151 4043